Børn og unge

Click here: => zodecnaten.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6Mzc6Ik1lbnRhbCBzdW5kaGVkIGVuc29taGVkIGJsYW5kdCDDpmxkcmUiO30=


Hvis trivslen skal forbedres, skal der være et klart fokus på det sociale element i de aktiviteter, man tilbyder de ældre. Her kan naturen ifølge formand for sundhedsudvalget Irene Holk Lund spille en central rolle: - Vi har en helt unik natur, som vi er meget stolte af. Jeg kan godt forstå jeres kommentarer, men på den anden side, har vi et samfundsmæssigt problem ved at så mange er ensomme blandt meillioner af mennesker.

Det, der er arveligt, er ikke en tendens til at isolere os, men hvor stor smerte vi føler ved social isolation. Indholdet er fokuseret på de tre ensomhedsformer teoretisk og især praktisk , personlige kompetencer samtaletræning og øvelser , følelsesprovokerende situationer dødsfald, kriser, sorg, sygdom mm.

Aktiv i naturen.

Ensomhed er et menneskeligt livsvilkår, men ensomhed kan også være direkte dødeligt, viser professor John T. Frekvensen af hjertekar-sygdomme, Alzheimers, depression med mere stiger betydeligt blandt personer, der føler sig ensomme over en længere periode. For ensomhed handler ikke om antallet af venner, eller hvor meget tid vi er alene, forklarer professoren i psykologi og neurovidenskab fra Chicago Universitet, der netop har besøgt København. »At opfatte sig som isoleret er værre end objektiv isolation,« forklarer han på baggrund af sin forskning blandt amerikanske unge: »De, der har følelsen af at være ensomme, er ikke nødvendigvis mere alene end de andre. « Ensomhed er ikke det samme, som at den enkelte er mere genert, indesluttet eller deprimeret end andre. Men længere tids følelse af ensomhed giver den enkelte en adfærd, der får vennerne til at falde fra. »Vi kan alle føle os ensomme, og på kort sigt gør det os mere humane, fordi følelsen fortæller os, at vi skal bruge mindre tid på arbejde og mere tid på familie og venner, men på længere sigt gør det os mindre humane,« forklarer John T. Cacioppo og siger videre, at ensomhed helt biologisk set gør mennesker mere fjendtlige og negative. »Vi er langt mere bekymrede om at beskytte vores selvbillede. Det gør det sværere at komme ud af ensomhedsfølelsen, for jo mere ensom, du er, jo mere lægger du mærke til negativ social opførsel, og du har sværere ved at udvise sympati. « Samtidig har vi en tendens til nægte, at vi er ensomme, fordi det er så stigmatiseret en tilstand. Men ved ignorere problemet på sigt risikerer den enkelte at gøre det endnu sværere at bryde ud af ensomheden, forklarer Cacioppo. Social smerte John T. Cacioppos forskning i ensomhed startede i 1994. Ensomhed var indtil da blevet studeret som en del af depression og i forbindelse med karaktertræk som generthed og indelukkethed. De biologiske og evolutionære effekter var der ingen, der havde forsket i. »Ensomhed blev set som en individuel forskel, men vores studier viste, at folk, der blev sat i tilstand af ensomhed, forandrede personlighed, og det overraskede os« siger John T. Han sammenligner ensomhed med fysisk smerte, fordi den har samme funktion. Fysisk smerte hindrer os i at skade vores fysiske krop. Mens smerten ved ensomhed hindrer os i at skade vores sociale krop. »Det, der er sket i vores kultur, er imidlertid, at vi har fået at vide, at ensomhed er noget, som kun de sære og svage føler, så derfor ignorerer vi signalerne om social smerte, fordi det er skamfuldt, og det fører til kronisk ensomhed, som har meget negative konsekvenser for individet, fællesskabet og samfundet,« siger John T. Ensomhed er arveligt Ensomhed går delvist i arv, men påvirkes også i høj grad af miljømæssige forhold. Det, der er arveligt, er ikke en tendens til at isolere os, men hvor stor smerte vi føler ved social isolation. Ensomhed er nemlig et signal, der motiverer os til at holde sammen med andre mennesker. Og den evne er vigtig for mennesket som art, forklarer Cacioppo. »Vi har behov for folk, der føler så stor smerte ved ikke at være en del af fællesskabet, at de er villige til tage sig af problemerne også på bekostning af dem selv, men til glæde for andre. Ligesom vi har behov for andre, der ikke føler stor smerte ved social adskillelse, som kan drage om på den anden side af bjerget og udforske verden. Men hvis de ikke også følte ensomhed, ville de ikke komme tilbage, så begge typer er med til at forbedre arten. « At ensomheden har store konsekvenser for dødeligheden, er stadig ikke udbredt viden, for selv i videnskabelige kredse har folk svært ved at tro det, forklarer John Cacioppo. »Ensomhed er lige så dødeligt som rygning. Derfor bliver vi nødt til at tage det alvorligt,« siger han. En af årsagerne er, at vi ikke anerkender ensomhed som et problem, er, at videnskaben i århundreder har studeret mennesket som et enkelt, isoleret individ, og det har forledt os til at tro, at vi uafhængige individer, der klarer os fint for os selv. Men mennesket er et socialt dyr. »Det er, som om vi ikke helt forstår, hvor nødvendig vores sociale verden er. Og vi er dårlige til at håndtere vores sociale behov. Når vi vil føle os mere lykkelige, så gør vi en masse ting for os selv, men det gør os bare mere ensomme og ulykkelige. Når vi føler os ensomme, så fokuserer vi meget på os selv eller opsøger en masse mennesker, men det hjælper ikke,« siger Cacioppo. I vores fokuseren på individets uafhængighed, overser vi et vigtigt socialt element: at være der for andre. Cacioppo kalder det højkvalitetsrelationer, hvor man både kan hjælpe og få hjælp. Derfor er en af vejene ud af ensomhed også at lave socialt arbejde, forklarer han. »Hvis vi forstår, hvorfor ensomhed opstår, så kan vi bedre håndtere tegn på ensomhed. Ligesom vi gør, når vi føler fysisk smerte, tørst og sult. Vi bliver kun i de tilstande i kort tid, fordi vi ved, at de er advarselssignaler, og vi ved, hvordan vi kommer ud af dem,« siger Cacioppo, der også håber på, at større viden om ensomhed kan føre til, at vi tager tegnene mere alvorligt og behandler vores familie, venner, bekendte og kolleger anderledes. »Ensomhed påvirker os alle sammen. Det sker ofte på grund af tilfældigheder, at en person får det svært og bliver mere isoleret, men vores studier viser, at personerne i omgangskredsen også bliver mere ensomme og derfor har endnu sværere ved indgå i positiv social interaktion,« slutter Cacioppo. Øget dansk interesse Ifølge en af de få danske ensomhedsforskere Mathias Lasgaard, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, har den danske ensomhedsforskning traditionelt handlet om de ældre, men de seneste år er der kommet mere fokus også på unge. Cacioppos dokumentation for, hvor store sundhedsmæssige konsekvenser ensomhed kan have, samt den generelle samfundsudvikling, hvor flere bor alene, har dog øget interessen for området betydeligt. »Før vi kan diskutere, hvad man kan gøre for at forebygge ensomhed, er vi nødt til at forstå og kortlægge problemet, derfor har dele af forskningen karakter af grundforskning, som forhåbentlig kan føre til en overordnet diskussion om, hvad vi vil med vores samfund, og hvilke konsekvenser det har, at der er så stor fokus på individet, samtidig med at vi har behov for at være sociale og høre til,« siger Mathias Lasgaard. Der findes ikke megen forskning om ensomhed i Danmark, men Mary Fonden har samlet den viden, der er på området. Børn og unge 7 pct. De unge har sjældent kun én ting at slås med. For de unge, der føler sig ensomme, er der dobbelt så stor risiko for, at de også har forsøgt selvmord. Følelsen af ensomhed er særligt markant for 16-19-årige. Børn og unge, hvis forældre er arbejdsløse eller fattige, har oftere ensomhedsproblemer end andre. Knap 5000 danskere dør hvert år uden familie eller venner omkring sig. Både kvinder og mænd oplever ensomhed, men enkemænd er særligt udsatte. Mangel på netværk øger risikoen for sygdom og for tidlig død med 50 pct. Pårørende til syge bliver ofte følelsesmæssigt belastede. De kan føle sig alene med deres problemer og kan selv have brug for støtte. Hvert år oplever over 42. Kilde: Mary fonden m. Casioppos, og det må jo så blive den næste store kampagneopgave for Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, der konsekvent har stigmatiseret og dæmoniseret landets omkring èn million rygere gennem de sidste fire år, fordi de tilfældigvis har rygning af en cigaret, cigarillos, cerut, cigar eller pibe tobak som en del af deres nydelseskultur i hverdagen. Ellers risikerer min nabo eller kollega at dø i utide. Skal de ensomme forbydes at føle sig ensomme? Skal de ensomme fjernes fra alle de ikke-ensomme af hensyn til sidstnævntes helbred? Skal det forbydes ved lov at være ensom? I forvejen har vi alle de mange ikke-rygere herhjemme, der må leve med de skændige rygere omkring sig hver dag og risikere en tidlig død på grund af kræft gennem passiv rygning, og nu skal de lykkelige ikke-ensomme mennesker også belemres med alle de psykisk syge ensomme mænd og kvinder, der hverken har kone, børn, familie eller venner, og som koster en bondegård i sundhedsudgifter, når de rammes af hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers og følelsesmæssig depression på grund af ensomhed. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen må omgående komme på banen i den offentlige debat, hvor de meget bestemt skal fortælle alle de mange ensomme mennesker herhjemme, at de belaster samfundet på grund af deres ensomhed og indadvendthed, fordi de koster for meget i sundhedsydelser på grund af de nævnte følgesygdomme. Nåh, lad mig droppe ironien. Det er muligt at ensomhed har konsekvens for alle i samfundet, men det er trods alt en ubestridelig kendsgerning, at du ikke som menneske kan tvinge andre individer til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig og respektere dig imod deres vilje, og man kan under ingen omstændigheder løse det enkelte menneskes sociale og menneskelige samt følelsesmæssige problemer med ensomhed gennem nogle akademiske teser i hånden, som dem vi bliver præsenteret for i denne artikel. Langt de fleste unge i dag er ulykkelige og ensomme, fordi samfundet på grund af manglende arbejdspladser ikke har brug for dem i et fast og stabilt meningsfuldt fuldtidsjob, hvor man først og fremmest kan forsørge sin egen tilværelse uden hjælp fra det offentlige. Når man går rundt i mange år og erfarer, at ingen har brug for ens arbejdskraft eller kærlighed mister man sin værdighed, selvtillid og selvværd. Man dør en lille smule i sjælen hver dag — og måske til sidst også af ensomhed. Ingen mennesker fortjener at være ensomme. Leve et liv uden kærlighed og berøring. Men sådan er livets cyklus. Og det ændrer alverdens forskning ikke på … Det var dog en ualmindelig kedelig og ufokuseret artikel. En lang række citater og diffuse statements fra Cacioppo. Vel er der ensomhed og vel er det farligt at leve. Men man kan nu også være ganske ensom i tosomhed, ja selv i større sammenhænge og forsamlinger. Af artiklens konklusion må man dertil forstå, at ensomhed slet ikke er kortlagt endnu! Så havde det vel været oplagt at vente med at bringe en artikel om emnet, til man vidste, hvad man talte om. Jeg kan godt forstå jeres kommentarer, men på den anden side, har vi et samfundsmæssigt problem ved at så mange er ensomme blandt meillioner af mennesker. Det kan vi godt gøre noget ved hvis vi vil. Det har meget med menneskesyn at gøre. Hvordan ser vi på vores medmennesker. Gider vi dem, har vi overskud, fællesskab, solidaritet, der er mange ting der i mine øjne kunne gøre samfundet bedre, ogdermed at man ikke føler sig så alene. Ensomhed er et meget misforstået, og i øvrigt, flertydigt begreb. Ensomhed som psykisk problem, som artiklen her omhandler, handler essentielt om social uformåenhed - manglende evne til at kunne skabe, eller være i, nære relationer til andre mennesker. Men endu mere fundamentalt, handler det om manglende evne til at give og modtage kærlighed. Ensomhed er faktisk fraværet af kærlighed i sindet, hvis man skal sætte det på spidsen. Ensomheden opstår når den eksistentielle evne til at være tryg ved sit medmenneske og føle hjemhørighed i sin verden, ophører. Det er derfor, at ensomhed som eksistentielt begreb er helt forskellig fra både 'alenehed' og det, man på engelsk kalder 'Solitude'. At være alene er blot et fysisk vilkår, hvadenten det er kortvarigt eller som et livsvalg som single. Dette fører ikke i sig selv til den form for ensomhed, artiklen her omhandler. Omvendt er der naturligvis mange singler, der ikke føler sig spor ensomme eller har socialiseringsproblemer. Solitude, derimod, er nærmest det modsatte af ensomhed, selvom det er også er en eksistentiel følelse af 'alenehed'. Det er nærmest at oversætte med selvfordybelse, en modus, som er essentiel for al kreativitet. Det er nok snarere den ensomhed, Chopin oplevede, og som er velkendt for alle kunstnere, og også esoterisk orienterede spirituelle og religiøse mennesker. Det er faktisk en forudsætning for at have et esoterisk og personligt Gudsforhold. Solitude er udtryk for helhed hos individet. Det kræver og behøver strengt taget ikke noget fra andre, men finder stor fornøjelse og tilfredshed ved sit eget selskab, og forstår at beskæftige og underholde sit eget sind. Så det er vigtigt, at forstå præcis, hvad der er problemet. Ensomhed handler ikke om den fysiske livsform - men om social dysfunktionalitet. En kunstner er sjældent ensom og det er vel heller ikke den udgave af ensomhed artiklen drejer sig om. En diskussion om hvorvidt den måde vi har indrettet arbejdsmarkedet på, hvor mange udelukkes eller udelukker sig selv fra en oplagt mulighed for social kontakt - hvordan det påvirker den enkelte var måske mere relevant at fokusere på. Kort sagt hvornår bliver ensomhed et problem og hvorfor?

I vores fokuseren på individets uafhængighed, overser vi et vigtigt socialt element: at være der for andre. Vel er der ensomhed og vel er det farligt at leve. Hvem er var jeg? Det gør det sværere at komme ud af ensomhedsfølelsen, for jo mere ensom, du er, jo mere lægger du mærke til negativ social opførsel, og du har sværere ved at udvise sympati. Derfor bliver vi nødt til at tage det alvorligt,« siger han.